Dette er en indtalt version af en publikationsartikel i serien Velfungerende Markeder. Artiklen viser, at der overordnet ikke er sammenhæng mellem danske vandselskabers niveau af forsyningssikkerhed og deres målte økonomiske effektivitet. Vandselskaber med et højt niveau af forsyningssikkerhed stilles derfor ikke over for højere effektiviseringskrav i den økonomiske regulering.
Større vandselskaber i Danmark er omfattet af den lovgivning, som indebærer, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen hvert år stiller krav om, at ledelsen skal drive selskabet så effektivt som muligt. Har de effektiviseringskrav, som vandselskaberne får, så påvirket kvaliteten af drikkevandet? Det prøver vi at finde svar på i denne podcast med ekspert i økonomisk analyse, Thomas Bue Bjørner.
Oplægget om Norges erfaringer med automatisk overførsel af hvilende pensioner er fra Konkurrencerådets konference "Konkurrence og regulering", som fandt sted 4. november 2021.
Oplægsholderen er erhvervsjuridisk direktør i Erhvervsministeriet Brian Wessel. Oplægget af ét af to oplæg under temaet 'Konkurrencen på markedet for pension'. Det andet oplæg findes også som episode i KFST's podcast.
Oplæg om Konkurrencerådets analyse af konkurrencen på markedet for pension fra Konkurrencerådets konference ”Konkurrence og regulering”, som fandt sted 4. november 2021.
Oplægget var ét af to oplæg under temaet pension. Det andet oplæg handler om Norges erfaringer med automatisk overførsel af hvilende pensionsordninger. Det findes også som podcast.
Oplægsholderen er specialkonsulent i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Jesper Toelberg Bjerre.
Oplægget om Konkurrencerådets analyse af konkurrencen i advokatbranchen er fra Konkurrencerådets konference "Konkurrence og regulering", som fandt sted 4. november 2021.
Oplægsholderen er kontorchef i Center for Markedsanalyser og Økonomi i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Niels Enemærke. Oplægget af ét af to oplæg under temaet 'Konkurrencen i advokatbranchen'. Det andet oplæg findes også som episode i KFST's podcast.
Oplægget om engelske erfaringer med at liberalisere sektoren med fokus på konkurrence og forbrugervelfærd er fra Konkurrencerådets konference "Konkurrence og regulering", som fandt sted 4. november 2021.
Oplægsholderen er Chair of the Legal Services Board dr. Helen Phillips. Oplægget af ét af to oplæg under temaet 'Konkurrencen i advokatbranchen'. Det andet oplæg findes også som episode i KFST's podcast.
Oplægget om Englands erfaringer med det digitale område er fra Konkurrencerådets konference "Konkurrence og regulering", som fandt sted 4. november 2021.
Oplægsholderen er Director of Enforcement and Investigations hos Ofcom Gaucho Rasmussen. Oplægget af ét af seks oplæg under temaet 'Digitale platforme og regulering af konkurrenceloven'. De øvrige oplæg findes også som episoder i KFST's podcast.
Digitale platforme giver danske virksomheder og forbrugere nye muligheder, men de skaber også en række udfordringer. På EU-niveau arbejdes der med Digital Markets Act (DMA) og Digital Services Act (DSA), som etablerer nye regler for bl.a. plaforme og sociale medier.
I dette oplæg fortæller Vicedirektør i konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Jacob Schaumburg-Müller om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens erfaringer med digitale platforme.
Oplægget af ét af seks oplæg under temaet 'Digitale platforme og regulering af konkurrenceloven'. De øvrige oplæg findes også som episoder i KFST's podcast.
Oplægget om Metas (tidligere Facebook) erfaringer er fra Konkurrencerådets konference "Konkurrence og regulering", som fandt sted 4. november 2021.
Oplægsholderen er Director in the Economic Policy group hos Meta Dr. Eliana Garcés. Oplægget af ét af seks oplæg under temaet 'Digitale platforme og regulering af konkurrenceloven'. De øvrige oplæg findes også som episoder i KFST's podcast.
Oplægget om Islands erfaringer med det digitale område og nye håndhævelsesværktøjer er fra Konkurrencerådets konference "Konkurrence og regulering", som fandt sted 4. november 2021.
Oplægsholderen er direktør i Samkeppniseftirlitið, konkurrencemyndigheden i Island, Páll Gunnar Pálsson. Oplægget af ét af seks oplæg under temaet 'Digitale platforme og regulering af konkurrenceloven'. De øvrige oplæg findes også som episoder i KFST's podcast.
Oplægget om Norges erfaringer med nye håndhævelsesværktøjer på det digitale område fra Konkurrencerådets konference "Konkurrence og regulering", som fandt sted 4. november 2021.
Oplægsholderen er professor og direktør i Konkurransetilsynet i Norge Lars Sørgaard. Oplægget af ét af seks oplæg under temaet 'Digitale platforme og regulering af konkurrenceloven'. De øvrige oplæg findes også som episoder i KFST's podcast.
Oplægget om den danske regerings techudspil er fra Konkurrencerådets konference "Konkurrence og regulering", som fandt sted 4. november 2021.
Oplægsholderen er erhvervsjuridisk direktør i Erhvervsministeriet Brian Wessel. Oplægget af ét af seks oplæg under temaet 'Digitale platforme og regulering af konkurrenceloven'. De øvrige oplæg findes også som episoder i KFST's podcast.
Formanden for Konkurrencerådet professor Christian Schultz giver status på Konkurrencerådets arbejde. Han sætter blandt andet fokus på rådets nye ansvarsområder som følge af ECN+ direktivet.
Konferencen blev fandt sted den 4. november 2021, og de øvrige oplæg findes også som episoder i KFST's podcast.
I åbningstalen til konferencen talte Margrethe Vestager over temaet "Konkurrencen i den digitale tidsalder".
Konkurrence er drivkraften til vækst og forbrugervelfærd. Er konkurrencen effektiv, giver den incitamenter til at forske og udvikle, og virksomhederne presses til at være produktive og effektive.
Konkurrencerådets konference ”Konkurrence og regulering” fandt sted 4. november 2021.
Der er en stigende interesse for at anvende mærkningsordninger, som kan hjælpe forbrugere med at navigere i markedet. Mærkningsordninger kan hjælpe forbrugere med at overskue komplekse markeder og kan bidrage til fx at understøtte den grønne omstilling.
På baggrund af et litteraturstudie opstilles i denne artikel fem råd, der er vigtige at overveje i forbindelse med udviklingen af en velfungerende mærkningsordning
Standarder kan fremme udvikling af nye og bedre produkter, men kan også medføre konkurrencebegrænsende virkninger bl.a. i form af mindre priskonkurrence.
To adfærdsvidenskabelige eksperimenter, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har gennemført, viser, at en tydelig standardmarkering af kommercielt indhold på Youtube og Instagram virker. Både børn og voksne får væsentligt nemmere ved at identificere reklamer.
Adfærdsrådgiver Catrine Normann, der til daglig er specialkonsulent i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, fortæller i podcasten om udfordringerne med markering af annoncer på sociale medier, løsningen med tydelige standardmarkeringer og metoden, som er benyttet i eksperimenterne.
Regeringens udspil ”Sociale mediers ansvar” fra august 2021 indeholder et initiativ om, at regeringen i europæisk regi vil arbejde for en sådan standardiseret reklamemarkering på digitale platforme.
Der er store prisforskelle på kapitalforvaltning mellem pensionsselskaber. Man kan imidlertid ikke forvente, at de højere priser for investering, som nogen selskaber tager, giver pengene igen i form af tilsvarende højere afkast.
For kommercielle selskaber kan en stor del af forskellene i prisen for kapitalforvaltning henføres til selskabernes avance. Disse avancer korrelerer ikke med et højt afkast for kunderne.
Samtidig er historiske afkast typisk ikke en god indikator for fremtidig performance. Det er således næppe muligt at udpege selskaber, som vil få et relativt højt risikokorrigeret afkast fremadrettet.
Det fremgår af en analyse, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udarbejdet i regi af Konkurrencerådet. Artiklen bygger på analyser og data fra rapporten "Konkurrencen på markedet for pension" fra 2019, som indeholder en række anbefalinger til at forbedre konkurrencen på pensionsmarkedet.
De danske pensionsselskaber høster samlet set ikke de omkostningsfordele ved investering af pensionsformuen, som må forventes at opstå, når formuen i et pensionsselskab øges.
Advokatbranchen spiller en vigtig rolle i samfundet og for økonomien. Men konkurrencen er udfordret. Det viser Konkurrencerådets analyse ”Konkurrencen i advokatbranchen”. Dette er en indlæst version af kapitel 1 i analysen.
Flere danske e-handelsvirksomheder anvender prisalgoritmer til at fastsætte prisen på deres produkter. Det ventes, at erhvervslivet i stigende grad vil benytte sig af prisalgoritmer i fremtiden.
Digitale platforme spiller en stadig større rolle som bindeled mellem forbrugere og virksomheder. Platformene hjælper bl.a. forbrugerne med at afsøge markederne og finde frem til de bedste produkter til den bedste pris. Samtidig kan platformene skærpe konkurrencen mellem virksomhederne.
Krydsejerskab kan hæmme den effektive konkurrence. Det kan fx medføre højere priser og dårligere produktudbud.
Her beskrives for første gang omfanget af krydsejerskab i Danmark for ca. 651.000 virksomheder. I mange danske brancher har krydsejerskab stort set ingen betydning, men der er nogle brancher, hvor graden af krydsejerskab kombineret med graden af koncentration har et omfang, som kan påvirke konkurrencen på markedet negativt.